Dom   Retssystemet En dom er den afgørelse der finder sted efter politiet eller anden anklager har overladt alt bevis til en dommer, og der er sket en retslig process. I privatretslige sager kan udfaldet være meget forskelligt afhængig af sagens natur, i kriminalretslige sager er der imidlertid kun tre mulige udfald: Frifindelse Bøde, eller Frihedsberøvelse (fængselsstraf)    I danmark har grundloven sikret en tredeling af magten, dermed kan politikerne lave love, politiet udøve dem og domstolene afsige domme, alle tre instanser er således uafhængige af hinanden. Domme bliver dermed afsagt af dommere i de instanser der er underlagt domsstolsstyrelsen. Disse instanser er: - Byretten, der er placeret i hver retskreds - Landsretten de er geografisk fordelt i Øst- og Vestdanmark, og - Højesteret beliggende i København Yderligere domsafsigende instanser er Sø- og Handelsretten, Rigsretten og Den Særlige Klageret.   Afsigelse Der findes en række krav til en domsafsigelse, det er således de samme elementære dele der skal afgøres og kommunikeres ved enhver domsafsigelse. Disse 8 punkter er de grundlæggende krav til en dom: Indledning og anbringender Parternes påstande Sagsfremstilling Erklæringer, herunder syns- og skønserklæringer Parts- og vidneforklaringer Proceduren inklusiv anbringender Resultat indeholdende en begrundelse Konklusion   Domme På Retsinfo.dk (Retsinformation) findes informationer om love og afsagte domme. Siden er bruger venlig og giver et godt indblik, dog er teksterne ganske tekniske og kræver juridisk forståelse. Desuden er selve lovteksterne kun en lille del af grundlaget for en domsafsigelse. Dommeren tager således også højde for lovens forarbejder, altså hvad politikerne har ønsket at påvirke med loven, hvorfor den er blevet vedtaget og hvad der blev diskuteret under lovforhandlingerne. Ligeledes vejer præcedens ofte lige så tungt som selve lovteksterne, det kan derfor være en god idé at gennemgå en række tidligere afsagte domme hvis man skal kunne forud sige udfaldet af en given sag.